Alle har brug for et køleskab

køkken

I dag kan vi slet ikke forestille os et liv uden køleskab. Køleskabet er en af vores bedste venner. Det holder vores bajere drikkefærdigt koldt og bøfferne friske. Uden køleskab ville det være svært. I dag kan vi købe ind på forråd, fordi vi har et køleskab der holder maden frisk i op til flere uger. Uden køleskab ville de fleste madvarer kun holde et par dage. Nogle endda kun et par timer.

De kølige skabe holder typisk en temperatur på 2 – 10 grader. Køleskabet har også en fætter som er endnu koldere – fryseren. Den fryser mad til kompakt is med temperaturer helt ned til -30. Det er istids temperaturer. En bøf kan holde sig frisk i flere måneder med disse temperaturer. Faktisk kunne den holde i mange år, men dette må frarådes. Fordi selv om det teoretisk er muligt, så kan man aldrig være sikker på om der ikke alligevel sker forandringer.

Dit køleskab kræver ikke vedligeholdelse

Nyere køleskabe er praktisk talt vedligeholdelsesfrie. Sådan har det ikke altid været. Ved tidligere modeller skulle man jævnligt fjerne kondensvand. Det blev samlet inde i køleskabet og fjernede man det ikke i god tid, ville det løbe over. Så blev alt gennemvædet. Og det er ikke særligt hygiejnisk.

Mad og vand er den kombination som alle bakterier elsker mest. Køleskabs temperaturer kan ikke dræbe bakterier. De bliver bare dovne i det kølige klima og formerer sig kun langsomt. Men når der er mad opløst i vand, så har de, bortset fra temperaturen de bedste vækstbetingelser.

Behandl dit køleskab med fornuft

Selv om dit køleskab passer sig selv er der et par ting du skal holde øje med:

  • Fyld det ikke for meget. Der skal stadig være plads til luftcirkulation. Den sker kun når du åbner døren, men alligevel. Kan luften ikke cirkulere bliver den aldrig udskiftet når du åbner døren. Alger og mug elsker gammel luft, men du elsker næppe dem.
  • Kom ikke varme gryder i køleskabet. I dag er køleskabe indrettet på den måde at kondensvand fordamper automatisk. Det fungerer, fordi de i dag er så godt isoleret at der næsten ikke dannes kondensvand. Men hvis du kommer varme ting i køleskabet bliver der dannet meget kondensvand meget hurtigt. Så ender det med at køleskabet bliver oversvømmet.
  • Sørg for rigelig afstand til væggen. På bagsiden af køleskabet sidder en varmeskifter. Kulden inde i køleskabet bliver nemlig lavet med hjælp af varme. Varme trækkes faktisk ud af køleskabet. Derfor bliver det koldt indeni. Men varmen skal kunne ledes væk fra køleskabet. Derfor skal der være rigelig luftcirkulation ved bagsiden af dit køleskab. Det skal være en afstand på mindst 5 cm til væggen. Er dit køleskab indbygget er der nok styr på det, men sætter du det selv op skal du lige være opmærksom.
  • Husk at lukke døren. Når døren er sat op korrekt, bør den lukke sig af sig selv. Men det sker ikke altid. Er køkkengulvet ikke helt i vater, kan det ske at døren ikke lukker sig selv. Når døren står åben skal køleskabet arbejde ekstra hårdt. Og der kommer varm luft i og slår sig ned som kondensvand med oversvømmelse til følge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.