Bordfodbold er for alle og enhver

Bordfodbold er et fantastisk spil at samles om og tage en dyst i. Spillet har den særlige fordel, at det er nemt at lære, men svært at mestre. Derved er det et spil, som er meget nemt at komme i gang med, og hvor der altid er en mulighed for at blive bedre. Men pas på..! For dine modspillere har præcis den samme mulighed for at blive bedre og overhale dig indenom.

Fordi bordfodbold er et spil, der er så simpelt at komme igang med og tilbyder timevis af sjov, betyder det også, at det er et ideelt spil til at mødes om og knytte nye venner og bekendtskaber. Dette har ejerne af barerne og caféerne inde i byen længe vidst, og det er derfor man ofte finde bordfodboldborde (oftest med møntindkast!) rundt omkring i byen.

I løbet af den senere årrække er flere og flere borde begyndt at poppe op rundt omkring på mange af arbejdspladserne i Danmark. Spillet er da også mere populært end nogensinde før, og det er forfriskende og giver ny energi til arbejdet, hvis man lige kan tage en hurtig pause over et spil på arbejdet. Det vil selv din chef kunne bifalde!

I denne artikel ser vi nærmere på de mange fortræffeligheder ved bordfodbold og vi tager et kig på nogle af de mest populære typer af bordfodboldborde.

Hvorfor er det så godt at spille bordfodbold?

Hvis man er en af de mange, der på et eller andet tidspunkt har set en spændende fodboldkamp mellem Danmark og et andet land i en af de store turneringer som EM og VM i fodbold, så kan man bedre relatere til, hvorfor bordfodbold er spændende. Selv hvis man ikke normalt ser fodbold, kan man stadig blive grebet af det og synes, at Danmarks deltagelse i en international slutrunde kan være virkelig spændende.

I bordfodbold kan man mærke det samme sus og den samme spænding, dog med den væsentlige forskel, at i bordfodbold er det DIG, der spiller og styrer slagets gang! Derved er du gerne mere personligt investeret i at spille for at vinde, end hvis det var et fodboldspil mellem forskellige klubber.

Som nævnt ovenfor, så er bordfodbold nemt at komme i gang med at spille, og samtidig er der altid plads til forbedring. Dette er en ideel kombination for et spil at have og et godt udgangspunkt for en livslang passion for bordfodbold! Samtidig er det et spil med høj fart og spænding, hvor man virkelig kan få et afbræk og tænke på noget andet. Samtidig giver spillet en mulighed for, at folk kan komme sammen og lære hinanden at kende på helt nye måder.

Derfor er bordfodbold godt for folk på arbejdspladsen og i baren i byen, men det er mindst ligeså godt for børnene i fritidsklubben! I SFO’en vil man ofte finde, at de lidt mere generte og tilbageholdende børn får en god mulighed for at socialisere og blive tættere knyttet til fællesskabet ved regelmæssigt at spille bordfodbold. Samtidig er spillet en god måde for både voksne og børn at være sammen om.

Hvis man vil spille bordfodbold, har man brug for et bordfodboldbord

Man kan ikke spille bordfodbold uden et bordfodboldbord! Elementært, javist, men korrekt. Derfor er der kommet store fabrikanter på markedet af forskellige typer bordfodboldborde. Nogle af de mest berømte typer borde produceres af franske og italienske fabrikker, som eksempelvis de franske Bonzini og Rene Pierre, og så de italienske Roberto Sport og Garlando.

Ganske kort kan siges om de forskellige borde, at de franske borde overvejende benytter linoleum som spilleflader og kommer med teleskopstænger, hvormod de italienske borde oftest har glasplader som spilleflader. De italienske borde kommer med enten teleskopstænger eller gennemgående stænger, som går igennem et hul i siden på bordet og ud på den anden side. Det kan dog anbefales, at man investerer i et bord med teleskopstænger, da man derfor ikke risikerer at blive ramt af en af modspillerens gennemgående stænger under kamp! Hvis man passer lidt på, er dette dog ikke noget problem, og alle kan spille med.

Som sagt – bordfodbold er for alle og enhver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.