Skal du til at indrette soveværelset, og overvejer du, om du overhovedet har brug for et sengebord, og om det egentlig ikke bare står til pynt? Så kan du her blive lidt klogere på, hvad et sengebord kan tilbyde dig. Der er måske mange dagligdagsting, som man ikke lige tænker over, når det gælder møbler som sengeborde.
For det første, så er det praktisk, at man har en overflade ved siden af sengen. Her kan man have et glas vand stående, så man har hjælpen lige ved hånden, hvis man vågner kl. 3.00 om natten med en mund så tør som Saharas ørken. Man kan også have en skøn læselampe stående og eventuelle andre ting, som man har lige ved hånden, når man lægger sig til at sove.
Et helt andet aspekt er indretningen. Det ser altså mere indbydende ud, at der står to flotte sengeborde i siderne af sengen, når man træder ind i rummet. Her kan man pynte dem med noget personligt brugskunst eller en flot plante eller vase med smukke blomster i – eller en juledekoration hvis det er jul. Den smukke pynt gør, at man bliver påvirket på humøret i den positive retning. Det er altid skønt at have noget pænt at se på, og det er altså det første man ser, når man vågner og det sidste man ser, inden man lægger sig til at sove.
Mange natborde har også opbevaringsplads i form af enten hylder, et lille skab eller skuffer. Dette r et praktisk sted at kunne lægge bogen ned i, når man er færdig med at læse. Det er også et fint sted at have sit ur liggende om natten, så man kan tage det på, så snart man vågner.
Der er også mange der foretrækker at have en sådan skuffe til de mere private ting, f.eks. hvis man spiser rosenrod eller echinacea, som gæsterne ikke lige behøver at stikke næsen i. Dette er selvfølgelig mest praktisk, hvis sengebordet har skuffer og ikke hylder, da man ved hylder kan se alt, hvad der ligger der.
Den nemmeste måde at organisere ting på, er generelt set ved at vælge et sengebord med skuffer. Det skaber et andet overblik, at man kan hive skuffen ud og se det hele, hvorimod hylder og skabe er stationære, så man skal ind og rode, for at få fat i det, der står bagest og skal flytte det hele for at få sin føntørrer ud. Med eksempelvis tre skuffer, så er det nemt at organisere sagerne i tre grupper og bevare overblikket, så der ikke lige pludselig har samlet sig en hel masse skrammel i natbordet, som hverken hører til der og som man måske egentlig bare vil have smidt ud.
Hvis ikke man bryder sig om udseendet på skuffer, så kan man jo vælge skuffer med tryk-funktion. Her kan man ikke se nogle håndtag. Man giver skuffen et blidt tryk, og så kommer den ud.