2 måneder siden |  0 comments  |  Bolig

Du har forelsket dig i en bolig, banken har sagt god for økonomien, og du kan mærke presset fra ejendomsmægleren, som gerne vil have salget i hus. Men det er lige netop her, at du skal tage dig al den nødvendige tid. For et boligkøb er ofte en ret stor investering, så det er helt i orden at tænke dig godt om.

Dine overvejelser bør især dreje sig om husets stand. Hvad skal udbedres? Er det noget, du kan gøre selv? Og hvad kommer det til at koste?

Læs rapporterne grundigt igennem

Første skridt er naturligvis at kigge tilstand- og elinstallationsrapporten igennem. Det er her, du lige kommer lidt ned på jorden igen efter forelskelsen.

Rapporterne indeholder både til de åbenlyse fejl og mangler, men også dem, der skjuler sig lidt bedre: Skal taget skiftes? Er der frostskader på fundamentet? Er der isolering nok på loftet, eller er huset ramt af skimmelsvamp?

boligen efter i krogene

Både tilstand- og elinstallationsrapporten giver et godt indblik i husets reelle stand, men tag også de kritiske briller på selv.

Book eventuelt en fremvisning, der kun handler om at se tilstanden efter. Få inspiceret stedet omhyggeligt før du skriver under på købsaftalen. Efter underskriften kan du ikke komme og påpege fejl, som var der før handlen.

Her allierer mange sig med en professionel – både for deres byggetekniske viden, men også for at få et par neutrale øjne med, som ikke er forelsket i planløsningen og allerede ser ungerne for sig ude på gyngestativet.

Hvis du alligevel har overset noget

Så skal du have orden i forsikringerne.

Først skal du forholde dig til, om du vil tegne en ejerskifteforsikring. Den er ikke lovpligtig, men kan være en rigtig god idé. Her er du sikret, hvis der skulle vise sig væsentlige skader, som ikke er nævnt i tilstand- eller elinstallationsrapporten. Det kan eksempelvis være fejl i tagkonstruktionen, sætningsskader eller ulovlige elinstallationer.

Det er den første forsikringsbeslutning, du skal træffe, fordi du skal beslutte dig, inden du får nøglerne. Du kan som regel vælge mellem en ejerskifteforsikring, som dækker i 5 eller 10 år.
Herudover er du bedst sikret med både en indbo- og en husforsikring. Indboforsikringen er den, der erstatter dine ting, hvis dit nye hjem skulle blive ramt af brand eller indbrud.
Husforsikringen er lidt anderledes og dækker ikke dine ejendele inde i huset men selve huset. Det kan være i forbindelse med hærværk, stormskader eller igen brand.

Der er meget at tage stilling til, når du skal købe en ny bolig. Og er det første gang, kan det hele virke lidt uoverskueligt. Men husk at boligkøbet også skal være en fornøjelse. Det er her drømmen om en ny tilværelse starter – med nye omgivelser, nye naboer, nye venskaber og ikke mindst nye muligheder.

Det vigtigste er selvfølgelig altid, at du kan forstille dig dit og familiens liv her i de nye rammer mange år frem. Så kan alle de byggetekniske udfordringer løses hen ad vejen. Det handler bare om at finde den rigtige rådgiver.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Få mere for din bolig med disse tips

6 måneder siden By MiniByen 0 Comments

Står du og skal sælge din i nærmeste fremtid? Så gør du dig klog i at gøre en række investeringer. Det kan virke ulogisk for mange at smide penge i boligen, når du alligevel ønsker at sælge den. Dog kan investeringer øge din boligs værdi markant. I d...

Brug mere tid i din have

8 måneder siden By MiniByen 0 Comments

Det kan være dejligt at være udenfor. Der er så mange ting man kan se og uendelige mange ting man kan lave. Bare i din egen have er der utrolig mange muligheder for at bruge tid og hygge sig. Fix din have Medmindre du elsker at din have ligner den rå...

Biopejsen vinder frem

9 måneder siden By MiniByen 0 Comments

Har du været på besøg hos venner og familie, som har en biopejs i stuen, så er du langt fra den eneste. Populariteten ved biopejse er støt stigende, så de findes efterhånden i mange hjem rundt om i hele landet. Det er dog i sær i byerne, at biopejsen...