kugledyne
Det korte svar er, at børn må bruge en kugledyne, som passer til deres størrelse, fra de bliver født. Der er dyner, som er lavet specielt, så de passer til nyfødte, og det er naturligvis udelukkende dem, de helt små babyer må bruge.
Og hvad er en kugledyne så? En kugledyne er en dyne, som har nogle kamre syet ind i stoffet, som er fyldt med små kugler. Dette giver dynen tyngde, og som udgangspunkt skal den veje omkring en tiendedel af brugerens vægt. Er barnet i øvrigt sundt og rask, kan han eller hun sagtens bruge en dyne, som vejer lidt mere eller lidt mindre, så man kan roligt købe en dyne, barnet kan vokse med.
En kugledyne kan give ro til børn og for sags skyld voksne tilmed, som mangler ro både til at falde i søvn, men også i forhold til at kunne sove en hel nat igennem. Det kan være børn eller voksne med en diagnose som eksempelvis ADHD eller autisme eller blot nogle, som har behov for stimulering af den taktile sans. Kugledynen kan også bruges af folk uden nogen særlige behov, måske nogle der bare generelt døjer med dårlig søvn. Det kunne for eksempel være børn med tendens til motorisk uro og hyperaktivitet eller voksne med angst og stress og søvnmangel til følge.
Helt grundlæggende er søvn vigtig, fordi det er, imens vi sover, at hjernen kommer af med sine affaldsstoffer. Derudover fungerer man ikke optimalt ovenpå en nat med for lidt eller for dårlig søvn. Koncentrationen forringes, indlæring af nye ting bliver sværere, hukommelsen bliver påvirket, alt imens man bare gennemgående er træt og uoplagt, og på længere sigt giver det ringe trivsel og livskvalitet.
Problemet med børns dårlige og manglende søvn er ligeledes, at den lynhurtigt bliver til forældrenes dårlige og manglende søvn. Når man skal ind til sit barn, som kalder mange gange i løbet af en nat, får man heller ikke selv sovet det, man har behov for. I dagens Danmark har alle brug for fysisk energi og mentalt overskud til at klare dagens strabadser, og det får man ikke, hvis man ikke sover ret godt, så derfor er det vigtigt at opprioritere god sammenhængende søvn og tilstrækkeligt af den.
Den eneste ulempe ved kugledynen er prisen, som nemt løber op i flere tusinde kroner for en dyne. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt dynen har nogen effekt, og man godt vil have en fornemmelse af, om det vil være pengene værd at investere i en kugledyne, kan man starte med at låne eller leje en. På nogle biblioteker kan man låne en kugledyne. På den måde kan man prøve den nogle nætter og få et praj om, hvorvidt den fungerer efter hensigten på lige netop ens eget barn eller en selv. Har biblioteket ikke en til rådighed, findes der steder, hvor man kan leje en kugledyne. Der er ingen tvivl om, at hvis kugledynen resulterer i bedre og mere nattesøvn, så er den alle pengene værd.